Du er her:
 

FAQ

Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om Danske Andelskassers Bank. Skulle du have andre spørgsmål, kan du kontakte banken

Hvem er Danske Andelskassers Banks kunder?

Vi leverer komplette bankløsninger til pengeinstitutter, institutionelle investorer og private formuende kunder inden for især investeringsområdet.

Hvilke forretningsområder varetager Danske Andelskassers Bank?

Blandt de funktioner og produkter som Danske Andelskassers Bank stiller til rådighed for kunderne er pengemarkedsinstrumenter i Danmark og udlandet. Udlandsafdelingen hjælper kunderne med at gennemføre følgende typer udlandsforretninger: Valutahandel, valutalån, valutaterminsforretninger, valutaoptioner, udenlandsk betalingsformidling, remburs, dokumentinkasso og garantistillelse.
Herudover varetager Danske Andelskassers Bank handel og depotafvikling i forhold til aktier, obligationer, investeringsforeningsbeviser og strukturerede produkter. I den forbindelse forvalter marketsafdelingen både rådgivnings- og fuldmagtsbaserede investeringsaftaler og varetager analysefunktionen i forhold til de finansielle markeder.

Hvornår blev Danske Andelskassers Bank etableret?

Danske Andelskassers Bank blev stiftet den 11. oktober 1969 og startede sin virksomhed 1. april 1970.

Hvad blev Danske Andelskassers Banks resultat i seneste regnskabsår?

Resultatet i 2009 blev på 40 mio. kroner før skat. Resultatet efter skat blev på 40 mio. kroner.

Hvor mange ansatte er der i Danske Andelskassers Bank?

Der er cirka 100 specialister ansat inden for områder som investering, pension, kredit, IT, regnskab, kommunikation og marketing.

Hvem er Danske Andelskassers Banks aktionærer?

Ejerne er de 20 andelskasser i Sammenslutningen Danske Andelskasser. Virksomheden er et unoteret aktieselskab.

Hvor kan jeg få yderligere finansiel information om Danske Andelskassers Bank?

Du kan finde information her på hjemmesiden, hvor det også er muligt at downloade og bestille regnskaber, læse pressemeddelelser og vores præsentationsbrochure. Du kan gå direkte til vores kontaktoplysninger her.

Hvor ligger Danske Andelskassers Bank?

Danske Andelskassers Bank ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken ligger 15 kilometer fra motorvej E45, knap en times kørsel fra Århus Lufthavn og tre kvarters kørsel fra Karup Lufthavn.

Danske Andelskassers Bank
Baneskellet 1, Hammershøj, DK-8830 Tjele
Telefon +45 87 99 30 00 - Fax +45 86 45 00 14

SWIFT: DANBDK22

Præsentationsbrochure

Få en hurtig og enkel indgang til Danske Andelskassers Bank ved at downloade bankens præsentationsbrochure.

Her får du en kort introduktion til bankens nøgletal, værdier og strategi med mere.

Brochuren kan downloades her (PDF)